Forside

START DIN AKTIVE LIVSSTIL ALLEREDE I DAG

Velkommen til Next Step


Vi har specialiseret os i udendørs funktionel styrketræning.


Vi tilbyder både holdtræning, personlig træning og livsstilscoaching.


Vores deltagere er mænd og kvinder i alle aldre, der har det til fælles, at de finder glæde i at træne ude i naturen året rundt.


Vores træning er varieret og tilpasses den enkelte. Derfor kan alle træne sammen på vores hold - også selv om man har skavanker eller andre særlige behov.


DU KAN MEGET MERE END DU TROR...

Hos Next Step er du god nok, uanset hvilken krop du har. 


Vi træner, fordi vi vil kunne en masse med vores kroppe - også når vi bliver ældre. Vi forsøger at dreje fokus væk fra udseende og over på kunnen og bevægelsesglæde.


Træning og bevægelse kan nydes af alle. Derfor arbejder vi altid på, at du synes træningen er sjov og giver mening for dig. 


Hos Next Step forsøger vi at bekæmpe myter om krop, træning og mad. Vi gør vores bedste for at skabe en kultur, hvor alle har lige meget ret til at være her, uanset kroppen vi er født med.


Vi forventer heller aldrig, at du har et mål om at lave om på din krop. I vores øjne er du god nok, præcis som du er. Vi vil bare gerne hjælpe dig til at have det godt.

Hvem er vi...


Mit navn er Vivian og jeg er ejer af Next Step.


Jeg har i mange år været offer for en skæv opfattelse af, hvordan ‘den rigtige krop’ ser ud og været i en evig kamp for at leve op til et urealistisk ideal. Jeg troede, at jeg var forkert, fordi min BMI var over 25 og jeg havde deller, så kost og træning handlede alt for ofte om kalorier og alt for lidt om nydelse i den periode af mit liv. 


Jeg er heldigvis blevet klogere... Sundhed har nemlig meget lidt med BMI, tallet på vægten eller deller at gøre. Man kan gøre meget for et sundere liv uden at kaste sig over rigide madregler, kure, detox, stram op programmer osv.


Jeg har vendt slankekurskulturen ryggen og træner i dag af lyst og jeg spiser intuitivt. Det betyder, at jeg har lært at lytte til min krop, jeg respekterer min sult og ikke mindst mit behov for nydelse.


Min mission som din coach og træner er at lytte til dig, udfordre dine overbevisninger og hjælpe dig til et liv, hvor du har det godt med dig selv og din krop og ikke er slave af andres forventninger til din krop. 


Next Step er drevet af ren lyst til at hjælpe mennesker.


Jeg har bl.a. følgende uddannelser:

  • Europe Active (EHFA) certificeret Fitnessinstruktør og Personlig Træner
  • VaneCoach (TM) og OverspisningsCoach (TM)
  • DGI/DAF certificeret løbetræner
  • Kostvejleder


Jeg har desuden indgående viden om, og erfaring med, smertehåndtering, evidensbaseret ernæring, langdistanceløbetræning, styrkeløft, træning af gravide, Pilates mm.

Trænere hos Next Step


Lucas har været fast træner hos Next Step siden 2020. Han har primært lørdagsholdene, samt Performance Camp.


Lucas er uddannet vægtløftningstræner (DIF/DVF) og har flere års erfaring med både holdtræning og personlig træning.


Lucas' speciale er performance - han er altså rigtig dygtig til at hjælpe dig til at blive bedre til din sport. Så hvis du gerne vil optimere eller blive stærkere, så kan Lucas hjælpe.


Lucas er grundig, dedikeret og hjælper dig tålmodigt med teknik og øvelsesvalg.


Udover Vivian og Lucas kan du lejlighedsvis møde andre hjælpetrænere, hvis holdene er store.

Kontakt os

 
 
 
 
 

HVAD SIGER VORES KUNDER

FRISK LUFT OG GOD ENERGI


Min største anbefaling efter flere år hos Vivian.
Vivian er en virkelig god træner, hun kender alle, og husker styrker og svagheder hos den enkelte.
Udendørs fitness er absolut SÅ meget bedre end et fitnesscenter. Frisk luft i al slags vejr, det giver energi.
Jeg kommer aldrig ind i et fitnesscenter igen.


Silje


DU BLIVER SET OG HØRT


Her hos Next Step har du virkeligt engagerede trænere, som træner selv og hele tiden opsøger ny viden.
Så er du ny, skadet eller erfaren der trænger til inspiration så er dette et godt sted. Her findes ikke kedelig træning. Vi er ude året rundt og det er fedt!

Jeg startede som ny, fik en skade og var på hold med ligesindede (Outdoor Bootvamp). Er nu tilbage og træner almindeligt med igen. Her bliver man set og hørt.
Du kan være heldig at få en sms “ hvor er du henne? Kom snart til træning. Vi savner dig.” Sådan en sms har jeg ikke fået før.


Pia


PROFESSIONEL VEJLEDNING


At dyrke styrke udendørs hos Vivian har gjort at jeg er blevet stærkere i min krop hvilket var mit primære mål. At nå dertil kræver ud over træning også professionel vejledning for at gøre øvelserne korrekte og ikke få skader. Det formår Vivian til fulde. Jeg har fuld tillid til Vivian og føler mig tryg, når jeg er til træning.

Herudover er det skønt at træne udendørs og jeg kommer aldrig i et fitnesscenter igen.


Anne